The Greatest Fraud | History of Money

The Financial System is a Fraud. And this fraud can collapse in just an instant!

To understand what the economy and financial system are, we have to study and explore the history and evolution of money. Follow the money, and together we will uncover the greatest fraud in human history.

👉Be a member of this channel and enjoy benefits:
https://www.youtube.com/channel/UCYRzxI66dlW-YJttalxxXDg/join
World Explorer (Level 1) – Supporter badges
History Ambassador (Level 2) – Early access to videos

Hele verden, vi kender, kan kollapse… På et øjeblik. For at dette kan ske, skal det største bedrageri i menneskeheden… bare… afsløres! DET STØRSTE SVIG I MENNESKERENS HISTORIE. For at forstå det moderne finansielle system skal vi først rejse tilbage i tiden til selve pengenes oprindelse . Penge i sine tidligste former var et revolutionerende koncept. Det begyndte som et simpelt middel til at lette handel, og udviklede sig fra at bytte varer og tjenesteydelser til at bruge universelt accepterede værdigenstande. I gamle civilisationer blev genstande som skaller, perler og husdyr brugt som valuta. Disse genstande havde iboende værdi og blev let genkendt af forskellige samfund. Men efterhånden som samfundene voksede og handelen voksede, blev behovet for en mere effektiv og konsekvent form for valuta tydeligt. Det næste betydelige spring i udviklingen af ​​penge kom med fremkomsten af ​​guldstandarden. Guld med dets unikke egenskaber – knaphed, holdbarhed, delbarhed og bærbarhed – blev det foretrukne byttemiddel. Det var ikke bare endnu en vare; det var et universelt symbol på rigdom og stabilitet. Gennem historien blev guld brugt af store civilisationer som egypterne, perserne og romerne. Det blev grundlaget for den globale økonomi og repræsenterede et håndgribeligt aktiv, som man kunne stole på og stole på. Guldmønter cirkulerede som den primære valuta, hvilket sikrede, at værdien blev understøttet af noget reelt og væsentligt. I det 17. århundrede begyndte banker i England og andre dele af Europa at udstede papirvaluta, hvilket yderligere lettede handel og økonomisk vækst. Tilliden til disse papirsedler var dog grundlæggende baseret på forsikringen om, at de kunne veksles til guld. Dette guldstøttede valutasystem hjalp med at stabilisere økonomier og fremmede en følelse af sikkerhed blandt offentligheden. I 1600-tallet, da de europæiske økonomier blomstrede, begyndte moderne bankinstitutioner at tage form. Guldsmede, der oprindeligt opbevarede guld til opbevaring, gik over til at blive de første bankfolk. De udstedte gældsbreve, som udviklede sig til papirpenge, et bekvemt alternativ til at bære tunge mønter. Disse tidlige banker udnyttede tilliden til dem ved at tilbyde renter på indlån og forlænge lån. Løftet om at tjene renter tiltrak flere indlån, hvilket yderligere gav næring til bankernes evne til at udlåne. Men dette system var i sagens natur risikabelt. Hvis for mange indskydere krævede deres guld samtidigt, kunne banken kollapse – et scenarie, der gav anledning til udtrykket "bankerot", fra den italienske banca rotta, der betyder "brudt bænk". Men efterhånden som civilisationerne udviklede sig, gjorde deres økonomiske praksis det også . Konceptet med fraktioneret reservebank opstod under renæssancen i Europa, en praksis, der for evigt ville ændre pengelandskabet. Bankerne begyndte at indse, at de ikke behøvede at beholde alt deponeret guld i deres hvælvinger mens det kun holdt en brøkdel i reserven. Dette system gjorde det muligt for banker at skabe penge i form af lån, og mangedoblede de oprindelige indskud. Mens denne praksis lettede økonomisk vækst og ekspansion, lagde det også grunden til potentiel finansiel ustabilitet Evnen til at låne mere , end de fysisk besad, betød , at hele systemet var bygget på tillid og til en vis grad illusion. Denne historiske kontekst sætter scenen for at forstå, hvordan det finansielle system, vi stoler på i dag, udviklede sig, og hvorfor det i sagens natur er fejlbehæftet. Da handel og økonomier fortsatte med at udvide, blev de praktiske begrænsninger ved at bære guldmønter tydelige. Dette førte til udviklingen af ​​papirpenge, som repræsenterede et krav på en vis mængde guld, som banken besad. Disse papirsedler var i det væsentlige løfter om at betale ihændehaveren den tilsvarende værdi i guld efter anmodning. Bekvemmeligheden ved papirpenge vandt hurtigt popularitet, og det blev standardudvekslingsmediet. Bank of England, grundlagt i 1694, var en af ​​de første institutioner, der fungerede som centralbank . Dens primære rolle var at styre landets valuta- og pengepolitik og fungerede som långiver sidste udvej til andre banker i krisetider. Centralbanker leverede en mere struktureret og reguleret tilgang til bankvirksomhed, hvilket hjalp med at afbøde nogle af de risici, der er forbundet med fraktioneret reservebankvirksomhed. De spillede også en afgørende rolle i at standardisere valuta og sikre dens stabilitet. Denne model blev senere adopteret af andre nationer, herunder USA, som etablerede Federal Reserve i 1913. Hurtigt frem til midten af ​​det 20. århundrede nødvendiggjorde eftervirkningerne af Anden Verdenskrig en ny global finansiel orden. I 1944 samledes repræsentanter fra 44 allierede nationer i Bretton Woods, New Hampshire, for at etablere et nyt internationalt monetært system. Bretton Woods-aftalen havde til formål at skabe en stabil global økonomi ved at knytte forskellige valutaer til den amerikanske dollar, som igen kunne konverteres til guld til en fast kurs på $35 pr. ounce. Dette system etablerede den amerikanske dollar som verdens primære reservevaluta, hvilket gav USA en hidtil uset indflydelse over den globale finans. Bretton Woods-systemet bragte en periode med økonomisk stabilitet og vækst, men det lagde også et enormt pres på USA for at opretholde sine guldreserver. Over tid førte den stigende efterspørgsel efter dollars til betydelige udfordringer. I 1970’erne havde belastningen på de amerikanske guldreserver nået et bristepunkt. Omkostningerne ved Vietnamkrigen og andet økonomisk pres fik den amerikanske regering til at trykke flere penge, hvilket førte til inflation og en voksende ubalance mellem mængden af ​​dollars i omløb og det guld, der var til rådighed for at støtte dem. I 1971 tog præsident Richard Nixon den historiske beslutning om at suspendere den amerikanske dollars konvertibilitet til guld, hvilket reelt afsluttede Bretton Woods-systemet. Dette markerede begyndelsen på fiat-valuta-æraen, hvor penges værdi ikke længere var bundet til en fysisk vare som guld, men snarere til regeringens erklæring. Under fiat-valutasystemet henter penge sin værdi fra tilliden og tilliden hos de mennesker, der bruger dem. Regeringer og centralbanker har bemyndigelse til at trykke penge efter behag, hvilket kan føre til økonomisk vækst, men også udgøre betydelige risici, såsom inflation og devaluering. Overgangen til fiat-valuta gav mulighed for større fleksibilitet i pengepolitikken, men introducerede også nye udfordringer og sårbarheder. I dag opererer alle større valutaer på fiat-basis, og centralbanker spiller en afgørende rolle i styringen af ​​pengemængden og økonomisk stabilitet. Afbrydelsen mellem valuta og materielle aktiver har imidlertid ført til stigende bekymringer om dette systems bæredygtighed og retfærdighed. Med opgivelsen af ​​guldstandarden i 1971 omfavnede verden fiat-valutaen fuldt ud. Fiat-penge er statsudstedt valuta, der ikke er understøttet af en fysisk vare som guld eller sølv, men snarere henter sin værdi fra tilliden og tilliden hos de mennesker, der bruger dem. Selvom dette system giver mulighed for større fleksibilitet i pengepolitikken, åbner det også døren for betydelige risici, primært inflation. Inflation opstår, når pengemængden i en økonomi vokser hurtigere end produktionen af ​​varer og tjenesteydelser. Centralbanker, ligesom Federal Reserve i USA, har magten til at trykke penge. Når flere penge indføres i økonomien uden en tilsvarende stigning i den økonomiske produktion, falder værdien af ​​penge, hvilket fører til højere priser på varer og tjenesteydelser. Denne proces udhuler enkeltpersoners købekraft og kan føre til økonomisk ustabilitet. For at forstå omfanget af dette problem er det vigtigt at dykke ned i pengeskabelsens mekanik i det moderne finansielle system. Centralbanker og kommercielle banker spiller en afgørende rolle i denne proces. Når centralbanker, såsom Federal Reserve, beslutter at øge pengemængden, gør de det ved at købe statsobligationer eller andre finansielle aktiver. Dette tilfører økonomien nye penge. Kommercielle banker skaber på den anden side penge gennem udlånsprocessen. Når en bank udsteder et lån, gør den det typisk ikke fra sine eksisterende reserver. I stedet opretter den et nyt indskud på låntagers konto, hvilket i realiteten skaber nye penge. Denne praksis, kendt som fraktioneret reservebank, giver banker mulighed for at udlåne mange gange mængden af ​​faktiske kontanter, de har i reserver. Dette fører til det, der ofte omtales som "uendelig pengefejl." Når nogen indsætter $1.000 i en bank, er banken forpligtet til kun at holde en brøkdel, f.eks. 10%, i reserve. De resterende 900 kr kan lånes ud. Hvis låntageren derefter indbetaler de 900 $ i en anden bank, kan denne bank låne 90 % af dem ud, eller 810 $, og så videre. Denne cyklus kan teoretisk fortsætte i det uendelige og øger pengemængden eksponentielt. Selvom dette system kan stimulere økonomisk vækst, skaber det også en skrøbelig struktur. Hvis for mange indskydere kræver deres penge tilbage samtidigt, kendt som en bankrun, har banken muligvis ikke tilstrækkelige reserver til at dække disse udbetalinger, hvilket fører til potentielt kollaps. Denne iboende ustabilitet er en væsentlig fejl i det moderne banksystem. Centralbanker og regeringer har et symbiotisk forhold, der ofte forværrer manglerne i det finansielle system. Centralbanker, ligesom Federal Reserve, har til opgave at styre pengepolitikken, herunder at kontrollere inflationen og stabilisere økonomien. Imidlertid er deres handlinger dybt sammenflettet med regeringens politikker og finanspolitiske behov. For eksempel kan centralbanker i tider med økonomisk krise ty til at trykke flere penge for at stimulere økonomien. Selvom dette kan give kortsigtet lindring, fører det ofte til langsigtede konsekvenser såsom inflation. Regeringer på den anden side er afhængige af centralbanker til at finansiere underskud og finansiere offentlige udgifter. Dette forhold skaber en cyklus, hvor begge enheder fortsætter udvidelsen af ​​pengemængden, yderligere devaluering af valuta og øget inflationspres. Konsekvenserne af ukontrolleret pengeskabelse og inflation kan være alvorlige, som det fremgår af talrige historiske eksempler. Et bemærkelsesværdigt eksempel er hyperinflationen i Weimar Tyskland i begyndelsen af ​​1920’erne. I et forsøg på at betale krigserstatningerne ud, trykte den tyske regering enorme mængder penge, hvilket førte til en katastrofal devaluering af valutaen. Priserne steg, og økonomien spiralerede i kaos. Et nyere eksempel er hyperinflationen i Zimbabwe i slutningen af ​​2000’erne. Regeringen trykte penge i en alarmerende hastighed for at imødegå økonomiske udfordringer, hvilket resulterede i en inflationsrate , der nåede astronomiske 89,7 sexbillion procent om måneden. Valutaen blev værdiløs, og økonomien kollapsede, hvilket førte til udbredt fattigdom og social uro. Det moderne banksystem, bygget på principperne om fraktioneret reservebank og fiat-valuta, forbliver i sagens natur ustabilt. Tilliden til kontinuerlig pengeskabelse og den delikate balance, der opretholdes af centralbankerne, betyder, at hele systemet til stadighed er i risiko for at kollapse. Finansielle kriser, såsom den globale recession i 2008, fremhæver sårbarhederne i dette system. Under krisen i 2008 afslørede sammenbruddet af store finansielle institutioner som Lehman Brothers banksystemets skrøbelighed. Centralbanker og regeringer verden over greb ind med massive redningspakker og stimuluspakker, hvilket øgede pengemængden yderligere. Selvom disse foranstaltninger afværgede en fuldstændig økonomisk nedsmeltning, satte de også scenen for fremtidigt inflationspres og finansiel ustabilitet. En af de mest iøjnefaldende konsekvenser af det moderne finansielle system er den svimlende økonomiske ulighed, det fastholder. Mekanismerne for fiat-valuta og fraktioneret reservebank gavner uforholdsmæssigt de velhavende og magtfulde, mens den gennemsnitlige person finder det stadig sværere at akkumulere og opretholde rigdom. Skabelsen af ​​penge gennem udlån tjener primært dem, der allerede har betydelige aktiver. Velhavende enkeltpersoner og store virksomheder kan lettere få adgang til kredit og på bedre vilkår end den gennemsnitlige person. Denne adgang giver dem mulighed for at investere i lukrative ventures, købe flere aktiver og vokse deres rigdom eksponentielt. I mellemtiden står de fleste mennesker over for højere renter, kæmper med gæld og ser deres købekraft erodere over tid på grund af inflation. For de fleste mennesker mærkes konsekvenserne af dette system i hverdagen. På trods af lange arbejdsdage og flere job, finder mange det udfordrende at få enderne til at mødes. Leveomkostningerne fortsætter med at stige, mens lønningerne stagnerer. Opsparing taber værdi over tid på grund af inflation, hvilket gør det svært for enkeltpersoner at planlægge for fremtiden eller investere i betydelige aktiver som boliger eller uddannelse. Illusionen om rigdom skabt af let adgang til kredit maskerer den underliggende ustabilitet. Mange opfordres til at påtage sig gæld for at finansiere deres livsstil, hvilket fører til en kultur af forbrugerisme og økonomisk afhængighed. Efterhånden som gælden ophobes, stiger risikoen for økonomiske vanskeligheder. I tider med økonomisk afmatning er de med høje gældsniveauer og begrænsede opsparinger de første, der lider. Det finansielle system fungerer også som et værktøj til kontrol og manipulation. Medier, ofte ejet af store virksomheder og finansielle interesser, spiller en afgørende rolle i at forme offentlighedens opfattelse og opretholde status quo. De fremmer forbrugerisme, distraherer fra systemiske problemer og nedtoner ofte de risici, der er forbundet med det finansielle system. Regeringer og finansielle institutioner bruger denne kontrol til deres fordel. Ved at manipulere renten, trykke penge og vedtage politikker, der favoriserer de velhavende, kan de bevare magten og indflydelsen. Den gennemsnitlige person, uvidende om disse manipulationer, fortsætter med at stole på og deltage i et system designet til at udnytte dem. Økonomisk afhængighed og gæld har dybtgående psykologiske konsekvenser for individer og samfundet som helhed. Det konstante pres for at tjene mere, bruge mere og holde trit med stigende omkostninger skaber en cyklus af stress og angst. Folk føler sig fanget i et system, hvor de konstant stræber, men aldrig ser ud til at komme videre. Denne stress påvirker mental sundhed, hvilket fører til problemer som depression, angst og endda fysiske helbredsproblemer. Følelsen af ​​håbløshed og frustration kan også udhule tilliden til institutioner og skabe en følelse af desillusionering af samfundsstrukturen. Ser vi fremad, er holdbarheden af ​​det nuværende finansielle system yderst tvivlsom. Det konstante behov for at udskrive flere penge og øge gældsniveauet skaber et skrøbeligt økonomisk miljø. På ethvert tidspunkt kan denne delikate balance vippe, hvilket fører til finansielle kriser og økonomisk kollaps. Hvis den nuværende bane fortsætter, bliver potentialet for et betydeligt finansielt kollaps stadig mere sandsynligt. Finanskrisen i 2008 var en skarp påmindelse om, hvor hurtigt tingene kan løse sig. Med stigende global gæld, geopolitiske spændinger og økonomisk ustabilitet kan endnu en krise være endnu mere ødelæggende. Et sådant sammenbrud ville have udbredte implikationer og påvirke ikke kun de finansielle markeder, men også hverdagen. Jobtab, udtømning af opsparing og økonomiske vanskeligheder ville kunne mærkes over hele linjen. Behovet for et mere robust og retfærdigt finansielt system bliver stadig mere tydeligt. I lyset af disse udfordringer vinder alternative finansielle systemer og valutaer opmærksomhed. Kryptovalutaer som Bitcoin tilbyder et decentraliseret og gennemsigtigt alternativ til traditionelle fiat-valutaer. Ved at operere på blockchain-teknologi giver de et niveau af sikkerhed og uafhængighed fra regeringsmanipulation. Bitcoin er især blevet udråbt som "digitalt guld" på grund af dets begrænsede udbud og deflationære karakter. Det udgør en skarp kontrast til ubegrænset udskrivning af fiat-penge og tilbyder enkeltpersoner en måde at beskytte deres rigdom mod inflation og overdreven statslig overskridelse. Selvom systemisk forandring er nødvendig, kan enkeltpersoner også tage skridt til at beskytte sig selv inden for det nuværende system. Diversificering af investeringer, reduktion af afhængighed af gæld og øget finansiel viden er afgørende foranstaltninger. At forstå, hvordan det finansielle system fungerer, og at erkende dets fejl, kan give enkeltpersoner mulighed for at træffe informerede beslutninger om deres penge. Investering i aktiver, der har en iboende værdi, såsom fast ejendom, ædle metaller eller kryptovalutaer, kan give en sikring mod inflation. Derudover kan fremme af en kultur med opsparing og forsigtig økonomisk forvaltning hjælpe med at opbygge en mere sikker økonomisk fremtid. Under alle omstændigheder er vores måde at leve på i det 21. århundrede og den livsstil, der har bragt os hertil, baseret på tillid. Vi stoler på systemet, vi stoler på arbejdet, og vi stoler på den værdi, vi tillægger penge. Og vi ved, at når som helst… denne tillid kan bryde sammen! Spørgsmålet er: når systemet kollapser… og hvis systemet kollapser… ER DU FORBEREDT? Hvis du kunne lide videoen, så tryk på like-knappen og del den med dine venner og familie, som kunne være interesserede i emnet. Overvej at abonnere på kanalen, så du ikke går glip af vores kommende videoer. Vi ses i næste video.