Bikepacking Across Serbia & Dogs – lots of Dogs [E12]

We’re Traveling by Bike for ONE YEAR.

Episode 12: “Believe You Me. We Would””.
This is one of the craziest stories that we will ever live to tell – the memories of those dear little puppies will live with us for the rest of our lives.
Upon arriving in Serbia we’re flabbergasted by the kindness and generosity of the Serbian people – one more thing we will never forget

If you like what you see, then please SHARE, LIKE and SUBSCRIBE.
For inquiries or collaborations – reach out here: hi [@] didiandhenry.dk

You can follow us on Instagram: https://www.instagram.com/didiandhenry?utm_source=ig_web_button_share_sheet&igsh=ZDNlZDc0MzIxNw==

Thank you very much for being here – it means the world to us.

(The events shown in this video happened during the month of September 2022).

A Film by Henry Bech.
All rights reserved.

Skriv snydekode "Spor" Det er 3. gang at vi bruger koden "Spor" Første gang var i Norge for at undslippe regnen 2. gang var i Polen, hvor vi ikke kunne komme til Ørneredernes Spor hurtigt nok Så – hvad nu? Har vi travlt igen? Mja, måske lidt. Det er komliceret! I går bookede vi en flybillet til Syd Korea d. 4 Oktober Så vi har det bedste vejr til at udforske landet Det er officielt Om 18 dage flyver vi fra Sofia i Bulgarien, which Som er omkring 800 km herfra ikke en urealistisk distance at tilbagelægge på den tid vi har Men vi har intet ønske om at stresse gennem flere lande Det skal handle om "turen" Og når vi ankommer i Sofia, SÅ er der en del ting vi skal ordne, for at gøre os selv og cyklerne klar til flyveturen Men det er en historie til episode 13. Toget fra Budapest til byen Szeged – lige ved grænsen til Serbien skærer ca 150 km ud af ligningen og giver os lidt overskudstid Ungarn har dog lidt svært ved at lade os gå Først afventer vi en meget kold morgen så bliver vi angrebet af det tykkeste mudder nogensinde Det er "gruscykler" ikke "muddercykler" Det gør cyklerne komplet ubrugelige Det er faktisk umuligt Så vi vender om og kører en anden vej Jeg tror vi er ret tæt på den Serbiske grænse nu VI fik et STEMPEL! Tro mig! Det ville vi. Vi burder have gjort det her i går Altså, der var en solid skorpe af mudder Serberne bruger en blanding af Dinarer Euro og til tider kreditkort Kaffe handles åbenbart udelukkende med Dinarer Så da vores første forsøg på at købe kaffe med Euroer var ved at slå fejl ankommer en sød lokal Serber han gik derind og sagde athan ville betale for vores kaffe vi tilbød ham Euroer, men nej nej jeg vil betale for jeres kaffe meget venligt risikoen for coffein abstinenser er er meget ægte så vi sørger for at få noget lokal valuta Hvor mange penge? Bare 8000! 8000 penge! Det Serbiske vejr er ligeså gæstfrit som folket er Ikke alene er det en bragende flot dag Vi har stadig den vilde rygvind Vi kører 35 med minimal indsats Dag nummer 80 får den højst mulige karakter Rygvind, sol og søde mennesker, Sød hund. Fedest 10 ud af 10. Vi tager gerne en tur mere og anbefaler gerne vores venner at prøve dag nummer 80 Det vi ikke ved på det her vidunderlige tidspunkt er at om 2 dage havner vi i den sværeste situation på turen endnu Noget vi kommer til at tale om i årevis og sandsynligvis resten af vores liv Alt er pakket og nu begyndte det at regne Jeg tror vi venter et par timer Vi må se om det stopper Vi er ca 150 km fra stedet hvor vi krydsede grænsen fra Ungarn Vores plan er at cykle på tværs af Serbien og krydse grænsen til til Bulgarien ved byen Vlasotince, hvor et midre bjerg adskiller de to lande Én kop kaffe senere og regnen er stilnet af – så vi rammer landevejen En halv time senere føles det som om VI er ved at blive ramt Hver anden Serber er tilsyneladende amatør racerkører Men, om et øjeblik drejer vi til højre og livet bliver bedre Ja. Vi skal have skruet op for ruteplanlægningsindsen igen vi vil gøre tæt på hvad som helst for at undgå at køre på hovedveje Der er en pænt stor flok får deroppe Gad vide hvordan det kommer til at gå Tak Da jeg var barn, læste jeg på nettet at hvis man puster med sin næse ind i deres næsebor så føles det som om at vi taler sammen Det er som om det virker Vi mødte en meget sød fyr der tilbød os kaffe Og så kom han med det her… på 2,5 dage har vi set flere hunde her i Serbien end vi har i 10 lande i løbet af næsten 3 måneder Og de fleste ser ud til at være hjemløse Det var de her gutter dertilbød os kaffe og chokolade i går De driver stedet hvor vi har overnattet og de har reddet det søde lille pølsegadekryds her gaden Vi spørger dem hvad der er med alle hundene… Der er ikke ét simplet svar på det spørgsmål Men det første svar vi får er hjerteskærende Nogle mennesker efterlader åbenbart deres hunde, hvis de flytter til en anden by Og hvis en hund af en eller anden grund ikke er ønsket mere Kører nogle mennesker dem til en anden by op på et bjerg eller ud i midten af ingenting og efterlader dem De er alle sammen gode hunde Der er ingen dårlige temperamenter De er ikke agressive og de bider ikke Næsten alle sammen er vant til at være sammen med mennesker Og de er alle sammen sultne og desperate for opmærksomhed De halsbånd som nogen af dem har på betyder ikke nødvendigvis at de hører til nogle steder Hvem end der har efterlandt dem var sikker bare ligeglad nok til at lade det sidde Det ser ud til, at den lille dame her har hvalpe et sted her på kirkegården Hun er en mild og sød hund Det er svært at forstå, hvad hun har gjort for at fortjæne at blive forladt Igen og igen er vi nødt til at tale hinanden fra at tage dem alle sammen med os Vi er tilbage ved der Schöne Blaue Danube. Donau er egentlig mere en flot grumset grøn i dag Men uanset farven er det er gave at tilbringe det meste af dagen ved denne storslåede flod Dét er byen vi skal til Google Translateer en gave Nogle steder kan man nogenlunde regne den ud Men det her er et helt andet alfabet Vi har ingen chance for at regne det ud. Så tak Google Translate. Du hjalp os til at vælge rigtigt Er lige vågnet Værsgo Vejret skifter ikke rigtig Det er altid.. vi får noget sol – og så starts to rain again. så vågner vi næste morgen og vejrudsigten har skiftet og det er gråt igen Jeg tror… jeg tror vi begge ønsker os noget sol bare noget forbandet sol Som… Som i Polen – der vågnede vi hver morgen og den ene dag var mere solrig en den anden Men det er bare sådan det er. I dag er dagen. Vi cykler 90 km til byen Jagodina Men før vi når så langt knalder vi bremserne i og vores prioriteter ændrer sig drastisk Det sted her er fenomenalt kaotisk Jøsses! Vor herre på Lokum Fu***ng… **iot Det den siger er, vi skal lige ud på den her møg-vej i 67 km Folk her er ikke vant til at der kommer turister Vi stopper i den næste by og fejrer lige-ud-heden ved vores dag med morgenmad runde 2 En sød ældre mand hen ville betale ville ikke lade mig betale Folk her er de sødeste i verden Tak skal du have Mange tak solen er fremme Vi kommer til et af dagens højdepunkter For første gang på 75 km skal vi dreje til venstre Vi har fundet 4 bittesmå hvalpe midt på vejen jeg har ingen ide om hvad vi skal stille op Dagen efter Vi havde 10 km tilbage da vi så de 4 hvalpe ved vejen De er meget unge jeg tror de er meget sultne Så vi ræser de sidste 10 km op og ned af bakke ind til byen Jeg har de 4 hvalpe i rygsækken de bilver varmet af vores løse ærmer og en buff og en uldtrøje Det er jo sindsygt! De græder da vi når til byen spørger vi nogle lokale om vej til en dyrlæge Da vi når frem siger de at de ikke kan gøre noget for hvalpene De foreslå et hundeinternat uden for byen Og de hjælper os med at skrive opslag på Serbisk til lokale Facebook grupper i håb om at finde nogen der kan adoptere hundene Til sidst går vi med hvalpene i en kasse hen til stedet hvor vi skal bo Vi spørger ham der har pensionatet Hvordan vi kan komme til internatet Og han viser sig at være en helt! Han kører os derhen i sin bil mens han heppper Lad os redde hvalpene! Uheldigvis er internatet ikke et godt sted Alt for mange hunde på alt for lidt plads Og der var ikke nogen så vi kunne ikke spørge om der var en mor-hund til hvalpene på vej tilbage til lejligheden køber vi noget formel så vi kan fodre de sultne små krabater Og så tilbringer vi 2-3 solide timer på sengen med hvlape ved halen Og til sidst efter de har fået noget at spise falder de i søvn De får varmen og … da vi fandt dem i grøften var de kolde rigtig rigtig kolde På Facebook er der mange der deler vores opslag og de forsøger at hjælpe Men der er ikke nogen der kan tage sig af dem Der er ikke nogen chance for at vi kan have 4 små hunde med i flyet til Korea Så dyrlægen er vores sidste udvej De lukker kl 20 Så vi går tilbage ved 18 tiden fortæller at vi ikke har en løsning En af dem tager nålen frem og lægger den på bordet af en eller anden grund spørger den anden om vi har fodret dem og jaja – vi har fodret dem og så begynder han at fodre dem og fortæller os hvordan vi skal blande formlen han er bedre til det end os og de spiser faktisk endnu mere og da de fik mere mad faldt de helt i søvn på os begge vi havde to hver Vi sidder sådan i venteværelset i måske en time… usikre på, hvad der skal ske Men endelig… Det lykkedes Og en af dyrlægerne -ham uden nålen sagde at han ville tage dem. Så det var ikke bare godt Det var afsindigt meget bedre end godt. vi kan kun gætte på, hvordan vores 4 små venner endte på en vej, på et bjerg uden for byen Jagodina Nogen gad nok ikke tage sig af dem og i stedet for at finde et andet hjem til dem kørte de op på bjerget i deres bil åbnede passagerdøren og kastede dem ud i grøften De små krabater har stamina og da vi kom forbi var de næsten kravlet helt ud på vejen I denne landsby ser hundene ud til at have startet en fagforening og de fleste af dem lever i en stor flok på et gadehjørne ved det lokale marked Vi er stadig lidt ramte oven på hvalpedramaet De her så bjergveje er de bedste Den bedste måde at håndtere vores post-hvalpe depression er ved at fodre så mange hunde som vi overhovedet kan 120 Serbian dinarer for 1 kg Hvis vi kunne fodre hver eneste hjemløse hund i verden hver dag resten af vores liv TRO MIG! Så ville vi gøre det. Og forresten At hund (DOG) stavet baglens er gud (GOD) Tilfælde? Jeg tvivler. Det er op ad bakke de næste 20 km Vi har vinden lige i sylten og det er op ad bakke Og vi er begger sandsynligvis dehydrerede Mest meget nødvendige vand nogen sinde Og nu…