Colonizing Grass: The Systematic Destruction of Ecosystems

The systematic mowing of grass and other vegetations for aesthetic purposes, has a huge negative impact on the ecosystems. To understand how much our attempts to colonize land negatively affects the Unseen Populations (through an animistic perception), we must first talk about the immediate perceivable harm, in order to pave the way for the materialistic mind to become ever more animistic.

Check out my solo music project at:

https://varumn.bandcamp.com/album/var-umn
https://www.youtube.com/@Var.Umn. (Include the final dot of the link)
https://www.instagram.com/var.umn/

My Social Media:

https://www.patreon.com/ArithHarger
https://www.youtube.com/user/VikingWidunder
https://society6.com/arithharger
https://instagram.com/arithharger/

#decolonize #decolonizeyourmind #environmentalissues

Græs. Det er, hvor bugs f#ck. Jeg står nu nok på et ugudeligt orgie. Jeg er jaloux?!… Ja. Alligevel. Hej mine kære venner, hvordan går det? Jeg er Arith Härger, og i dag er jeg her for at få en lille snak om et emne, der generer mig, og jeg er sikker på, at mange af jer beskæftiger sig med dette ret ofte, især hvis I bor i en by eller i nærheden af ​​et mere urbaniseret område . Jeg tænkte på at lave en video om virkningen af ​​kolonisering af land, der ikke har mennesker, men fra et animistisk perspektiv kan den menneskelige indvirkning på et land være ret ødelæggende netop ud fra en animistisk opfattelse. Udnyttelsen af ​​ressourcer, ødelæggelsen af ​​levesteder, tabet af fauna og flora på grund af den skødesløse behandling af autoktone arter, og selvfølgelig selve indvirkningen af ​​alt dette på de usete populationer, dem vi ofte kalder "ånder" . Selvom jeg til sidst planlægger at lave sådan en video i fremtiden, har jeg indset, at vi nu lever i et fuldstændigt materialistisk samfund styret af kapitalisme, hvilket betyder, at det store flertal af mennesker (desværre og forståeligt nok) ikke er disponerede for engagere sig i jord på et animistisk niveau (endnu), meget mindre på et åndeligt niveau. Så vi er nødt til at vende talen om. I dag kalder vi ofte "ånder" i stedet for at instruere vigtigheden af ​​at bevare habitater og deres arter og indvirkningen af ​​menneskelig handling på befolkningerne af enheder, for at uddanne menneskeheden til at have en mere forsigtig tilgang til naturen for at forhindre sammenbrud af miljøet , af økosystemerne og livet, som i sidste ende påvirker os på et irreversibelt niveau, men hele denne introduktion gennem en spirituel tilgang- ja, i stedet for denne, i stedet for en spirituel tilgang og/eller en animistisk opfattelse, må vi i dag tage udgangspunkt i det materialistiske synspunkt og gradvist gå hen imod et spirituelt. Så talen skal vendes til den umiddelbare synlige virkning, og de ting, vi umiddelbart kan se og røre ved og interagere med, især i vores daglige liv i et civilisatorisk miljø. Fra de mindste holdninger til den bredere effekt. Som sådan tænkte jeg på problemet med koloniserende græs. Vi har to hovedproblemer her, som er: den systematiske vedligeholdelse af græs, det være sig græsplæner eller de generelle græsmarker i byparker, og erstatningen af ​​den indfødte flora med denne type kortklippet græs, som kun tjener til at eksistere til æstetiske formål. . Jeg formoder ikke at vide, hvor du bor, men dette har været en realitet for mange mennesker i civilisationsmiljøer. Jeg hører ofte folk, der klager over manglen på fauna, især af fugle og insekter, og samtidig klager, hver gang en lokal park eller bare et græsområde har sin vegetation en lille smule højere end normalt, og blomster vokser, dukker op, og det virker "opgivet", og "de rette myndigheder tager sig ikke af situationen". Der er en meget fast forestilling om, hvordan vegetation skal se ud for at se "smuk", "ordnet" og æstetisk ud. Så det generer folk, når områder med vegetation vokser for meget. Som sådan skæres vegetationen i disse områder. Vi taler hovedsageligt om parker og haver inden for urbaniserede områder, samt græsplæner og for- og baghaver, hvor folk konstant slår vegetationen for at være tiltalende for det menneskelige øje. Samtidig klager folk over manglen på fugle, insekter, især af arter, der er naturlige bestøvere. Det er klart, at disse to ting hænger sammen. Jeg tror på, at det faktisk er muligt for mennesket at leve i et byområde og samtidig skabe et rum, der harmonisk kan sameksistere med naturen og give levesteder for både mennesker og ikke-menneskelige arter. Vi har miljøingeniører og landskabsarkitekter, hvis opgave til dels netop er at skabe balance mellem den urbane virkelighed og naturens virkelighed, men det ser ud til, at de ikke gør et særlig godt stykke arbejde, hvilket ikke helt er deres skyld, for de har at adlyde regeringens krav med hensyn til at besætte naturlige levesteder for at bygge infrastrukturer. Det, jeg ser, er, at den almindelige befolkning, ligesom dig og jeg, er mere åbne over for at have diskussioner om miljøspørgsmål, og der er en ægte bekymring for den indvirkning, vi mennesker har på naturen og dens personer, samt forsøger at skabe en tilværelse, hvor mennesket og alt andet i den naturlige verden kan sameksistere. Fordi civilisationen udvider sig, flere veje, flere huse, flere kontorer, flere bygninger af alle slags tager mere jord. Men fra regeringernes side er fortællingen anderledes, og de ser ikke ud til at bekymre sig meget om den indflydelse, civilisationen har på naturlig jord og dens personer. Så det er op til os at lave ændringen, gennem taler som denne, skabe opmærksomhed, uddanne folk om disse spørgsmål, vise den klare negative indvirkning, vi har på jord og liv, begyndende med de små forkerte ting, der er så fastgjort i vores samfund , at det går helt ubemærket forbi, men de små og konstante fejl, vi gør, har fortsat en enorm negativ indflydelse. Så det er her, kolonisering af græs kommer ind (eller det kalder jeg det); de konstante fejl med at slå græsplæner og ødelægge vegetation af hensyn til det, der er æstetisk tiltalende for det menneskelige øje, på grund af blot at vænne sig til at se, hvad samfundet har aftalt at være den "korrekte" fremvisning af vegetation. Sagen er, at græs i parker, haver, græsplæner, hvad som helst, ikke er helt dårligt. Det er faktisk ret positivt. Det har sine anvendelsesmuligheder og kan i sandhed omdannes til noget meget godt, meget positivt, hvis vi behandler det rigtigt, hvis vi lader græsser og andre vegetationer vokse ordentligt og passe dem, som om vi rent faktisk plejede en blomstrende have eller økosystem, som vi er afhængige af for at leve og overleve, for det gør vi faktisk i høj grad. Græs er ofte plantet i parker og haver, og folks huse baggårde og sådan. Græs forhindrer jorderosion ved at beskytte jorden i et område med dets imponerende, fremragende rodnetværk. Græsser gør naturligt jorden sund og frugtbar. Græs tillader også absorption af regnvand, hvilket ikke kun bevarer vand, som er nødvendigt for at opretholde livet, men mindsker også risikoen for oversvømmelser og forbedrer jordfugtigheden. Græs er også et naturligt filter, der kan forbedre luftkvaliteten, og det filtrerer luftforurening og andre snavspartikler, hvilket gør luften mere åndbar. Det absorberer kuldioxid, hvilket reducerer drivhusbrændstof, og alt dette gør vandet, det absorberer, renere. Ud over alt dette skaber græs levesteder for en række forskellige dyr, og skaber mad, det bevarer og vedligeholder og gør det muligt at dyrke dyreliv. Dette sidste punkt er også bevarelsen af ​​adskillige bestøvere, som vi har brug for af indlysende årsager, talt hundredtusindvis af gange den betydning, bestøvere har for bevarelsen og fortsættelsen af ​​livet. Men det giver også hjem til flere insekter, som i sidste ende kalder på flere andre dyr, der også er bestøvere og kommer for at spise insekter. Jo mere mad der er til dem, jo ​​sandsynligt vil de blive og danne et sundt og blomstrende miljø/økosystem. Lad os tage eksemplet med flagermus. En flagermus kan spise 1.000 til 4.000 insekter om natten. Jo mere græs der er, høj vegetation, blomster, en blomstrende flora, jo flere insekter vil der være, og jo mere føde får en flagermus, og den bliver i området. Flagermus er enormt vigtige bestøvere. Høj vegetation er også hus for flere skadedyr, som er indeholdt, hvis flere andre dyr er i området for at spise dem, men de vil kun være i området, hvis de har mad og hjem, og det betyder høj vegetation, buske, træer, buske , og så videre og så videre. Jo færre træer der er, jo færre fugle, ingen naturlige rovdyr til disse skadedyr, og dermed trives skadedyr og påvirker menneskets livskvalitet med de adskillige sygdomme, de kan bringe og bære, såsom ebola, covid osv . Højt græs, højt vegetation, er nødvendig for at bevare arter, opretholde liv, give livskvalitet , jordkvalitet, vandkvalitet, bevarelse af liv og opretholde det liv. Af alle de tidligere nævnte grunde og andre. Men al denne nytte, der peges på her, eksisterer faktisk ikke, hvis vi bliver ved med at slå græs. Græs, synes kun at eksistere i sin tætbeskåret form, fordi det er det æstetisk ønskværdige visuelle landskab for det moderne postindustrielle menneske, som favoriserer en grøn grund , der præsenterer et homogent frodigt panorama, der ikke tjener andet end at være visuelt attraktivt, over et egentligt græsland, der naturligt gror og bevarer liv. Den måde, vi administrerer disse haver og naturparkområder i bymiljøet, er simpelthen med det formål at have noget smukt i stedet for noget nyttigt, som kunne eksistere for vores egen sikkerhed og bevarelse som væsener i denne verden. Det vi laver med græs har været for at være æstetisk tiltalende/ønskeligt. Men vi lever ikke i en tid, hvor vi har råd til at kontrollere naturen for at skabe noget, der blot er for vores morskabs skyld. Vi skal bevare levesteder. Og jo mere civilisationen skubber naturen væk og invaderer land, jo mere har vi brug for at skabe et miljø, hvor civilisation og natur kan sameksistere og trives. Og haver og parker behøver ikke at forsvinde, vel at mærke, vi skal bare lade dem eksistere. Den måde, vi behandler græs i disse miljøer for at blive noget visuelt attraktivt, blev populær blandt middelalderens europæiske aristokrati, og skabte deres pænt formede haver i deres slotte og paladser. Men det blev til sidst udvidet ud over sådanne aristokratiske rum. Oprindelsen til populariteten af ​​dette tætklippede/beskåret græs til æstetiske formål i parker, haver og i byer og i offentlige rum, kommer kun i det 18. århundredes tendenser, for at skabe kopier af den romantiske æstetik af landskaber og græsarealer fra landdistrikterne Italienske landskaber portrætteret i malerier. Og siden da er det blevet så normaliseret, det er passerer som den eneste måde, vi skal have vegetation på. Derfor klager mange straks, når vegetationen er lidt høj i byområder og tilsyneladende overtager fortovet. Gode ​​guder! Der er dette – dette inderlige behov for at se det hele skåret, revet ud eller ødelagt, fordi "det er ikke meningen at det skal se vildt ud", men derimod velordnet indeholdt for at behage det menneskelige øje. Det er galskab. Det er dumhed. Folk klager over tabet af dyreliv og bestøvere og er bekymrede for verdens fremtid på grund af tabet af fauna og flora, men bliver ved med at slå deres græsplæner. Disse små, næsten mekaniske, handlinger har en enorm negativ indvirkning på livet. Det er det, der umiddelbart opfattes, og vi kan handle på en lettere måde, før vi springer ind i de konsekvenser, dette har på de usete populationer af væsener (det vi ofte kalder "ånder"); før vi hopper ind i en mere animistisk opfattelse af verden, hvilket jeg faktisk mener, det er yderst nødvendigt, for bedre at skabe relationer af gensidig respekt til livet, naturen og landet og dets personer. Men først, i et meget materialistisk samfund, skal vi starte fra det punkt, hvor menneskets negative påvirkning hurtigt kan opfattes, for at skabe en hurtig forandring. Der er- *hoster* (undskyld!)- det nytter ikke at forsøge at oplyse folk om vigtigheden af ​​at respektere naturen og livet ud fra et animistisk synspunkt, som faktisk mere dybt og på en langt mere følsom måde forklarer menneskelivets indvirkning på planeten og dens kredsløb, hvis vi ikke først uddanner folk om de øjeblikkelige handlinger, de kan tage eller ændre for i det mindste at minimere den skade og skade, vi har på livet og denne verden. I dag, i et totalt materialistisk samfund styret af kapitalisme, kan animisme kun have en større positiv indvirkning, hvis vi viser folk, hvor meget de kan ændre sig til det bedre gennem handlinger, der umiddelbart kan ses, tages og mærkes af det materialistiske sind. Først da kan vi gå hen imod en bedre åndelig forståelse, så snart vi er klar over den reelle indflydelse, vi kan have. Hvordan vi fysisk påvirker tingene, vil helt sikkert også påvirke det åndelige. Men i dette kollektive materialistiske sind er vi nødt til at vise de materialistiske effekter, fordi de fleste mennesker nu er programmeret til bedre at forstå materialet. Hvis du tager min mening, selvfølgelig. Nu har jeg set forandring. Da jeg var på ferie og arbejdede i Holland/Holland/Lave Lande, hvad som helst, har jeg set lokale parker, haver, fortovsvegetation, træer, buske og græs på huse, hoteller, bygninger af alle slags, ikke kun til stede af æstetiske grunde, men også for deres anvendelighed og for at beskytte fauna og flora, især eksisterende for at bevare bestøvere og for at give levesteder til en række forskellige dyr, der lever i byer eller flokkes til byerne. I Holland, såvel som i andre lande selvfølgelig (heldigvis), forsvinder græsplæner gradvist til fordel for høj vegetation, især plantning af blomster, for at bevare fauna og flora. Det er smukt, og det tjener et egentligt formål. Byer bruger millioner i vand og skatteydernes penge på at bevare tæt beskåret græs for at opretholde noget, der kun er æstetisk tiltalende. Hvad Holland og andre lande gør (i øvrigt, kudos til alle dem, der gør dette), er at lade vegetationen vokse, plante blomster, med minimal vedligeholdelse (hvis nogen), spare millioner i vand og penge hvert år, penge fra skatteydernes lommer, som nu kan kanaliseres til andre lige så vigtige områder for en bedre livskvalitet, og samtidig bevarer de fauna, flora og vand og har en positiv og aktiv indsats for bevarelse af miljøet. økosystemerne, som har en enorm indflydelse på kampen mod klima- og miljøforandringer, der påvirker os alle. Ydermere ødelægger plantning af samme type græs i parker, blot fordi det er æstetisk tiltalende, den oprindelige flora og dermed – eller i forlængelse heraf – den oprindelige fauna. Det er yderst vigtigt at plante endemiske arter for at bevare disse arter og bevare den oprindelige flauna, der trives og eksisterer og har tilpasset sig den oprindelige flora. Japan var/gør en vidunderlig ting, som nogle europæiske lande heldigvis har adopteret (meget langsomt), som er disse små "øer" af vegetation i lokale parker ikke?!; "øer" af naturlig flora, bevarelse af endemiske arter af planter og andre vegetationer, samt bevarelse af naturlig fauna, fordi dyr ender med at vende tilbage til de rum, hvor de føler sig beskyttede, hvor de har mad, og hvor de kan trives og fortsætte med at eksistere. Men det er ikke kun dette aspekt af den negative virkning af at dyrke græs, der ikke er hjemmehørende i de naturlige miljøer, hvor urbaniseringen har bygget på. Fra det øjeblik, vi erstatter den oprindelige flora, og selv den kontinuerlige klipning af græsset, vi har valgt at have i haver og parker, ødelægger vi også mad og medicin. Hvis vi lader disse græsser gro, dem vi er omgivet af i lokale parker, vil vi finde en masse mad og naturmedicin. Mælkebøtter, kamille, flere typer salat, sennep osv. Det samme gælder for udskiftning af hjemmehørende vegetation til fordel for det æstetisk tiltalende græs af de romantiske idealer baseret på landlige italienske landskaber. Vi tager naturmedicin og mad væk, endemisk for området. Koloniseringen af ​​græs. Kolonisering af vegetation. Kolonisering af fauna og flora. Vi fjerner indfødt mad og medicin og erstatter det med et græs, som vi ikke engang lader det vokse og trives, til fordel for noget, der kun tjener til at opretholde en meget specifik menneskelig skønhedssans. For nogle år siden så jeg en dokumentar af en fransk antropolog. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke huske navnet på dokumentaren, det var praktisk talt over to årtier siden, eller noget. Men han viste oprindelige folk fra et eller andet jungleområde på fjernsynet – han viste dem på fjernsynet, optagelser af haverne i Château de Versailles, ikke sandt?! De oprindelige folk grinede. De forstod ikke, hvorfor andre mennesker ville slå græs og klippe og forme buskene og plante træerne i et geometrisk arrangement, for for dem var der ingen grund til at gøre det i deres virkelighed. De behøvede næsten ikke at røre ved noget i deres naturlige habitat. De var omgivet af naturlige omgivelser, de lever i et økosystem – et blomstrende økosystem, som de ikke behøvede at ændre og omforme, eller skære eller plante. Med deres egne ord "gav naturen dem alt, hvad de havde brug for". De lod det vokse, trives og eksistere, fordi det i sidste ende giver mad og medicin og endda husly. Husk, jeg siger ikke, at vi skal opgive civilisationen og vende tilbage for at leve i skovene. Det ville være rart, men det kommer ikke til at ske. Desuden har vi udviklet os, og der er faktisk masser af ting i dagens verden, der letter vores liv og giver kvalitet til vores liv. Det, jeg siger, er, at det er muligt at sameksistere med naturen og skabe miljøer hvor urbanisering og natur kan eksistere side om side, og vi kan leve, vokse og trives med naturen. Vi kan tillade vegetation at vokse, vi er nødt til at plante indfødt flora, vi kan dyrke mad og medicin. Selv landbruget gør vi det forkert. Men det er en helt anden sag. I tusinder af år har man stadig gjort den samme metode til at ødelægge hele skovbevoksede områder og vegetation, dyrke afgrøder til mætning af jorden, skabe ørkendannelse af landskabet. Men dette ændrer sig heldigvis også inden for civilisationsmiljøer. Der er allerede mennesker, grupper, bevægelser osv., som skaber naturlige miljøer ved at plante træsorter, vegetation af alle slags, der giver mad, næring, på en måde, så der er lidt vedligeholdelse, hvis overhovedet nogen, fordi målet er at skabe rum, hvor bestemte typer af vegetation og træer har en symbiotisk tilværelse, og ikke er plantetyper, der er parasitære for hinanden. Disse menneskeskabte miljøer, økosystemer, skaber faktisk mad, opretholder sund jord, sparer vand og beskytter både fauna og flora og i sidste ende hele miljøet. Hele økosystemet. Hvis vores regeringer ikke er opmærksomme på alt dette, der er blevet sagt i denne video (og mere), er det op til os at skubbe fremad, skabe opmærksomhed og kræve disse ændringer. Det er vores liv, der er på spil. Vores velbefindende. Vi må se på disse vidunderlige ideer, som andre har med hensyn til miljøproblemer, og plante dem, hvor vi bor, helt bogstaveligt. Især fra civilisationsmiljøer, fordi det er de miljøer , der bliver ved med at skubbe naturen væk og bliver ved med at æde mere jord. For ikke så længe siden talte jeg med en af ​​mine venner, som er langt mere bekendt med de oprindelige befolkninger i Amazonas. For øvrigt er de oprindelige befolkninger stadig dem, der har en langt større positiv indvirkning på det naturlige miljø, på økosystemerne, og mere end nogen anden ved, hvordan de bedre kan bevare det. Det er ikke tilfældigt, at deres trossystemer hovedsageligt er animistiske. Men igen, i et civilisatorisk samfund som det, de fleste af os lever i, i en postindustriel materialistisk opfattelse af verden, er vi nødt til at starte fra det synspunkt og derefter tilbage til animisme, og ikke den anden vej. omkring, i hvert fald på dette tidspunkt. I hvert fald, som jeg sagde, talte jeg med min ven, og de oprindelige befolkninger i Amazonas rører næsten ikke det naturlige miljø, de lever i. De har stier, et netværk af stier, hvor de går til steder, hvor der er vand, de kan drikke, planter at samle, dyr at fiske og jage. De dræber knap nok dyr, forresten. De samler mere end de fisker eller jager. De er dog ikke så stillesiddende, som vi er. De samler mad og vand fra forskellige steder, går på disse stier til forskellige steder og samler sig aldrig fra det samme sted i lang tid, i en lang periode. De samles et sted og lader det så vokse og leve og trives, mens de samler mere mad andre forskellige steder. Altid i bevægelse, altid i bevægelse. De samler, hvad de har brug for, hverken mere eller mindre. Igen "Naturen giver os, hvad vi har brug for", og det er sandt. Det store problem her, som mange måske tror, ​​er ikke den konstante vækst i den menneskelige befolkning, og som sådan "er det nødvendige store dele af jorden for at dyrke mad", nej, slet ikke. Problemet er ikke væksten i den menneskelige befolkning. Problemet er grådighed og at producere mere end hvad vi kan forbruge. Problemet var, at en person en dag holdt op med at samle det, han havde brug for, og tænkte: "hvad nu hvis jeg samler meget mere eller alt dette og kontrollerer området og bytter det ud med noget andet?". Problemet er at tage ressourcer, tage jord og sælge det hele til dem i nød, i bytte for mere magt, for at kontrollere mere jord, kontrollere flere ressourcer og flere mennesker, udnytte alt, for at få mere magt. Vi tager ikke det, vi har brug for. Vi udnytter til udmattelse og udslettelse. Dette er koloniseringen af ​​græs. Kolonisering af vegetation. Kolonisering af jord. Naturen giver virkelig alt, hvad vi har brug for, men vi vil ofte have mere, end hvad den kan give. Der er rigeligt. Der er for alle. Men vi koloniserer jord for at fodre grådighed ved at udnytte jordens tomme mave. Vi er land, vi er natur. Naturen vil behandle os på samme måde, som vi behandler naturen. Så små ændringer indeni, vi er nødt til at starte derfra, især os ikke-oprindelige mennesker i et civilisationsmiljø. Start med græsset i vores haver, i vores parker, i vores baghaver. Lad det vokse, lad det trives, lad det eksistere. Mine kære venner, jeg håber (meget), at denne video var nyttig. Og i disse syv år med at skabe indhold til YouTube, har jeg knap nok spurgt om dette, men denne gang, her går det: videregiv budskabet, del denne video, start diskussioner om dette emne, skab opmærksomhed. Tak skal du have. Selvfølgelig, selvfølgelig, mange tak fordi du så med, vi ses på den næste video, og som altid tak for i dag. Indtil vi ses igen, mine kære venner.